Molly vs. The Machines

Som en del af dokumentarfilmfestivalen KALUNDBORG:DOX åbner LUMA dørene til en stærk og tankevækkende filmaften.

Fredag den 20. marts inviterer vi indenfor i Kalundborgs nye ungehus til visning af en dokumentarfilm, der stiller svære – og nødvendige – spørgsmål om unge, sociale medier og ansvar i algoritmernes tidsalder.

Dørene åbner kl. 19.00

Filmen starter kl. 19.30

Filmen følger historien om den 14-årige Molly og hendes fars kamp for at holde tech-virksomheder ansvarlige for det indhold, der hver eneste dag når ud til unge mennesker. Med bevægelser mellem et teenageværelse, Silicon Valley og retssalen udfolder dokumentaren en fortælling om sorg, magt og de systemer, der former unges liv online.
Det er muligt at købe popcorn og drikkevarer inden filmen begynder i vores bar.
Efter visningen vil baren også være åben frem til kl. 22:00, og der vil være mulighed for at blive hængende, reflektere og tale uformelt om filmens temaer.
Aftenen er samtidig en mulighed for at kigge indenfor i LUMA – Kalundborgs nye ungehus – og opleve rummet, der er skabt af og for unge i byen.
Entre: 30 kr. - købes online via linket.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Praktisk information

  • LUMA, Bredgade 26
  • Kl. 19.00 - 22.00
  • 20. marts

Køb billetter