Planlægningen af BEVÆG 2026 er i fuld gang – og der er fortsat mulighed for at byde ind med aktiviteter.
Lørdag den 5. september kl. 10-15 fyldes Kalundborg bymidte igen med bevægelse, kultur og kreative oplevelser, når festivalen samler foreninger, aktører og ildsjæle fra hele kommunen.
I år forventes ekstra mange gæster, da BEVÆG afholdes samtidig med Kids Tour, Folkeoplysningsudvalgets prisoverrækkelser samt Veteran- og Flagdag.
Festivalen er gratis for alle besøgende, og deltagerne bidrager med aktiviteter, som man kan opleve eller selv tage del i.
Åben for både foreninger og aktører
Foreninger er inviteret til at deltage med aktiviteter og opvisninger, og der er samtidig åbent for andre aktører inden for bevægelse, kultur og kreative tilbud.
BEVÆG giver mulighed for at møde mange mennesker på én dag, skabe synlighed og indgå i nye samarbejder.
Tilmeld din forening her.
Tilmeld dig som anden aktør her.
Læs mere om BEVÆG på oplevkalundborg.dk/BEVÆG

