Experimentarium rykker ind på Høng Bibliotek

Publiceret 13-07-2026
Nyhed

Oplev udstillingen Naturriget på Høng Bibliotek

Hvordan har den danske natur det egentlig? Og hvorfor er biodiversitet så vigtig?

Det kan du blive meget klogere på i Naturriget – en interaktiv udstilling udviklet af Experimentarium, som lige nu kan opleves på Høng Bibliotek.

Her inviteres børn fra 11 år og voksne til at gå på opdagelse i den danske natur gennem sjove, lærerige og interaktive oplevelser. Test din viden i den store balancelabyrint, dyst i biodiversitetsquizzen, og bliv udfordret på dit syn på naturen og den plads, vi giver den.

Udstillingen sætter fokus på biodiversitet og inspirerer til at opleve og passe bedre på naturen. Undervejs bliver du klogere på samspillet mellem dyr, planter og mennesker – og får måske lyst til selv at gå på opdagelse i naturen bagefter.

Naturriget er en oplevelse, der kombinerer leg, læring og nysgerrighed, og som giver både børn og voksne nye perspektiver på den natur, vi har lige uden for døren.

Målgruppe: Børn fra 11 år og voksne.