Lørdag den 2. maj blev sæsonen skudt i gang på det tidligere Tissø Vikingecenter – nu under det nye navn Fugledegaard. Samtidig blev både nyt logo og visuel identitet præsenteret for de fremmødte gæster.
Navneændringen er en del af en større udvikling, hvor der sættes endnu mere fokus på natur, kulturhistorie og oplevelser i området.
Det nye logo tager blandt andet afsæt i den nordiske gudinde Freja, som symboliserer natur, myter og ritualer – centrale elementer i fortællingen om stedet.
Fugledegaard holder nu åbent for sæsonen, og man kan læse mere om aktiviteter, åbningstider og arrangementer på den nye hjemmeside: Fugledegaard.dk

