KALUNDBORG:DOX

Publiceret 17-02-2026
Nyhed

Unikke filmoplevelser på særlige steder

Kalundborg bliver igen i år en del af den nationale dokumentarfilmfestival DOX:DANMARK, når KALUNDBORG:DOX løber af stablen den 11. -20. marts 2026. Programmet er nu på plads – og publikum kan se frem til en helt særlig festivaloplevelse, hvor filmvisningerne foregår dér, hvor de giver ekstra mening.

KALUNDBORG:DOX er skabt i samarbejde mellem DOX, Kalundborg Kommune og de lokale arrangører, som hver især står for deres egne visninger og aktiviteter omkring filmene.

I alt vises syv dokumentarfilm hos syv forskellige arrangører rundt i kommunen. Fælles for arrangementerne er, at der er tænkt nøje over sammenhængen mellem filmens tema og det sted, hvor den vises. Det giver publikum mulighed for at opleve dokumentarfilm på nye måder – og samtidig møde lokale aktører og miljøer.

Flere af arrangementerne har et begrænset antal billetter, og interesserede opfordres derfor til at holde øje med informationen løbende.

Man kan følge med i program, billetsalg og praktisk information på  cphdox.dk/kalundborg, på Oplevkalundborg.dk og sociale medier samt på arrangørernes egne kanaler, hvor der løbende bliver delt nyt om de enkelte events.

Program for KALUNDBORG:DOX 2026

11. marts- Watching People Watching Birds 
Fugledegaard / Tissø Vikingecenter

12. marts – A World Gone Mad
Kærby Gl. Skole og Kalundborg Biblioteker på Kærby Gl. Skole

13. marts – Christiania
Kultur og Fritid, Kalundborg Kommune - Pakhuset på Kalundborg Havn

14. marts – Cambodianske Øldrømme
SKØL

17. marts – Intelligence Rising
Helix LAB

19. marts – Merckx – Race of a Champion
Kino Den Blå Engel

20. marts – Molly vs. The Machines
LUMA

KALUNDBORG:DOX er støttet af Kultur- og Fritidsudvalget i Kalundborg Kommune.

Se programmet