Vil du skabe kulturoplevelser i Kalundborg Kommune?

Publiceret 03-11-2026
Nyhed

Sammen om Kulturen inviterer til Open Call

Kom til open call i Havnsø Sejlklub onsdag den 11. november kl. 16.30 og hør om mulighederne for at søge støtte gennem Sammen om Kulturen. Her afsløres også temaet for den kommende ansøgningsrunde.

Måske har du allerede et kulturprojekt i tankerne. Måske søger du inspiration eller nogen at samarbejde med. Alle interesserede arrangører er velkomne.

På mødet kan du høre om det kommende tema og støttemulighederne, stille spørgsmål og møde andre med interesse for at arrangere kulturaktiviteter i kommunen.

Hvem er Sammen om Kulturen?

Sammen om Kulturen er en forening stiftet i et samarbejde mellem lokale virksomheder og Kalundborg Kommune for at støtte og udvikle kulturlivet i hele kommunen.

I 2026 har foreningen støttet 26 kulturprojekter med samlet cirka to millioner kroner. Nu kan du høre mere om mulighederne for dit næste kulturprojekt.

Hvornår: Onsdag den 11. november 2026 kl. 16.30
Hvor: Havnsø Sejlklub
For hvem: Alle interesserede arrangører

Læs mere om foreningen, kulturpuljen og kriterierne for støtte på kalundborg.dk/SOK.