I uge 29 bliver Kalundborg fyldt med liv, musik og farverige folkedragter, når Landsstævnet for folkedansere og spillemænd samler deltagere fra hele landet.
Selvom stævnet rummer en lang række aktiviteter for de mange deltagere, er der også masser af oplevelser, hvor alle er velkomne.
Glæd dig blandt andet til et festligt faneoptog gennem byen, fællesdans og levende spillemandsmusik på Klostertorvet, hyggelig seniordans med kaffe og kage samt en stemningsfuld kirkekoncert i Vor Frue Kirke med stævnets store spillemandsorkester.
Det er en oplagt mulighed for at opleve dansk kulturarv helt tæt på – uanset om du selv danser, elsker folkemusik eller blot er nysgerrig på de mange traditioner.
Åbne arrangementer
- Mandag: Faneoptog, fællessang, spillemandsmusik og folkedans på Klostertorvet.
- Tirsdag: Seniordans med kaffe og kage i samarbejde med Kalundborg Museum.
- Onsdag: Gratis kirkekoncert i Vor Frue Kirke med stævnets store spillemandsorkester (gratis billet anbefales).
Se det fulde program og læs mere om de åbne arrangementer på Landsstævnets hjemmeside.

