Søg kunstfonden - midler til kunst i det offentlige rum

Publiceret 16-12-2025
Nyhed

Nu åbner Kalundborg Kommunes kunstfond for ansøgninger om støtte til billedkunst i det offentlige rum.

Puljen har til formål at skabe nye, synlige kunstoplevelser i vores fælles byrum og landskaber – og invitere både borgere og besøgende til at møde kunsten, hvor de færdes.

Fremover er det Kultur- og Fritidsudvalget, som behandler ansøgningerne. For at sikre høj kunstfaglig kvalitet skal projekterne ledsages af en ekstern faglig vurdering.

Kort ansøgningsfrist
Allerede nu kan du søge om støtte –
ansøgningsfristen er den 31. december 2025.

Der kan søges til projekter, der:
• skaber oplevelser for borgerne i det offentlige rum
• styrker lokal identitet og kunstneriske miljøer
• bygger på samarbejder og fælles udvikling

Puljen kan være med til at gøre idéer til virkelighed – store som små.

Fakta om kunstfonden
• Midler: 250.000 kr. årligt
• Område: Billedkunst i offentlige rum i Kalundborg Kommune
• Ansøgningsfrist: 31. december 2025
• Behandling: Kultur- og Fritidsudvalget i 1. kvartal 2026

Har du et kunstprojekt, der kan skabe liv, udsyn og samtale i vores kommune? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Ansøgning og budget sendes til: kultur@kalundborg.dk