Fra 29. juni til 14. august kan du bestille en gratis feriepose fra Kalundborg Biblioteker – fyldt med bøger, der er udvalgt særligt til dig.
Uanset om du drømmer om spændende krimier, historiske romaner, fantasy, kærlighedshistorier eller inspirerende fagbøger, sammensætter bibliotekarerne en personlig bogpose ud fra dine interesser. Der er selvfølgelig også ferieposer til børn, hvor bøgerne vælges efter både alder, læseniveau og interesser.
Sidste år blev ferieposerne en stor succes, og derfor vender tilbuddet nu tilbage, så endnu flere kan tage gode læseoplevelser med på ferie.
Sådan fungerer det
Det er gratis at bestille en feriepose. Du udfylder blot en kort formular på bibliotekets hjemmeside, hvorefter bibliotekarerne finder en række bøger, der passer til netop dig.
Ferieposen kan afhentes på biblioteket i Kalundborg, Høng eller Gørlev, og bøgerne kan lånes i 30 dage. Selve posen får du lov til at beholde.
Er du ikke allerede oprettet som låner, kan du nemt blive det, når du henter din feriepose – husk blot dit sundhedskort.
Bestil senest tre hverdage, før du ønsker at hente din feriepose.
God læselyst – og rigtig god sommer!
Bestil en børnepose

