Shelterne i Skanseskoven på Røsnæs tilbyder overnatning i naturskønne omgivelser tæt på både skov og kyst. Området rummer tre shelters samt faciliteter som bålplads, grill, borde-bænkesæt, multtoilet og adgang til vandhane langs markvejen. Shelterne kræver booking før brug.
Skanseskoven har en spændende historie, som blandt andet knytter sig til Kanonbådskrigen i begyndelsen af 1800-tallet. Derudover findes tydelige spor fra 2. Verdenskrig, herunder to betonbunkers fra den tyske befæstning, som kan opleves i den nordvestlige del af skoven.
Shelterpladsen ligger tæt ved Røsnæs Naturskole & Lejrskole og er et populært område for både naturoplevelser, friluftsliv og historisk udforskning.
Booking: Skal bookes ved Naturstyrelsen
Kapacitet: 10-20 personer, 3 shelters
Toilet: Ja
Drikkevand: Ja
Kørestolsegnet: Nej