Ved Fugledegaard har besøgende gode muligheder for at opleve naturen, landskabet og områdets kulturhistorie helt tæt på. Ved centeret er der opstillet fem shelters, som giver mulighed for overnatning i naturskønne omgivelser.
I tilknytning til shelterområdet findes faciliteter som køkkenvask, drikkevand, bålplads og toilet, hvilket gør området velegnet til både korte og længere ophold i naturen.
Shelters, toiletforhold og de grusbelagte stier er handicapvenlige og tilgængelige, også uden for centerets åbningstider, så området kan benyttes af mange forskellige besøgende året rundt.
Shelter 5 ligger ved legepladsen med en storslået udsigt over Tissø - måske får du et glimt af den majestætiske havørn. Her skal du gå lidt længere for at komme til toilet og udekøkken. Det er muligt at bruge bålstedet ved legepladsen.
Udetoilettet er lukket ved frost.
I kiosken kan du købe drikkevarer, snacks og is. Se åbningstiderne på Fugledegaard.dk
Booking: På Fugledegaard.dk eller først til mølle
Kapacitet: 20-35 personer, 5 shelters
Toilet: Ja
Drikkevand: Ja
Kørestolsegnet: Ja