Saunagus i Kalundborg Svømmehal

Publiceret 30-11-2025
Nyhed

Glædelig første december!

Tag hul på julemåneden med en god start og lidt velvære. Bag dagens låge gemmer sig saunagus i Kalundborg Svømmehal – en oplevelse for krop og sind, hvor gusmesteren spreder varme og æteriske dufte over de varme sten. To gus á 10–12 minutter med en kort pause imellem giver ro og en sanselig pause fra hverdagens små gøremål.

Det er for alle over 16 år – en hyggelig måde at starte december på og samle energi til julens glæder.

Tid: Tirsdag den 2. december 2025, 19.15 – 20.00
Sted: Kalundborg Hallerne, J. Hagemann-Petersens Allé 11, Kalundborg
Pris: 40 kr.
Flere datoer: 9., 16., 18. og 25. december

Læs mere og se arrangementet i Kulturkalenderen.