I vinterferien kan du opleve Kalundborg fra sin hyggelige, kreative og aktive side. Uanset om du er til DIY-workshops, spændende gåder i mørket, sjove familieaktiviteter eller oplevelser, der får pulsen op, er der masser at vælge imellem. Vi har samlet alle vinterferieaktiviteter, så du nemt kan finde inspiration, planlægge feriedagene og få mest muligt ud af ugen.
Og husk – det er ikke kun i vinterferien, at der sker noget i Kalundborg. I Kulturkalenderen kan du året rundt finde masser af gode oplevelser og spændende aktiviteter i hele kommunen.
Teater

Muldvarpen og huset der kom og gik
Teater Lampe inviterer de 3-9-årige til en sanselig forestilling om at opdage nye verdener. Muldvarpen bor trygt i sin mørke hule, indtil et hus pludselig lander oven på dens muldvarpeskud. Inde i huset gemmer sig bøger fyldt med billeder og historier, som åbner en ny verden og sætter fantasien i gang hos både børn og voksne.

Skrivebordet
Teater Håndholdt hylder det særlige bånd mellem børn og bedsteforældre i denne poetiske forestilling for de 3-7-årige. På morfars skrivebord bliver hverdagens genstande levende, når historien om morfar og jeg folder sig ud med stempler, sakse og små magiske øjeblikke. En fin og nær teateroplevelse om livets begyndelse og afslutning – og alt det imellem.

Peter Plys
Det Lille Turnéteater bringer den elskelige bjørn fra Hundredemeterskoven til live i en varm og humoristisk forestilling. Tag med Peter Plys og vennerne på eventyr, hvor venskab og nysgerrighed er i centrum. En hjertevarm teateroplevelse for børn fra 3 år og deres voksne.
Aktiviteter selv din teenager vil med til

Hello Vintage kommer til Kalundborg
Bæredygtig mode og god stemning rykker ind i hallerne, når Hello Vintage besøger Kalundborg med 2.000 kg italiensk vintagetøj. Gå på opdagelse blandt unikke fund og gør et kup på tværs af stilarter og årtier. En dag for alle, der elsker genbrug, kvalitet og personlig stil.

Familiebyvandring: Kalundborgs mørke historier
Tag familien og lommelygterne med på byvandring i det mørke Kalundborg. Hør om det usynlige, gå på opdagelse i byens mørkeste kældre og kom helt op på lofterne. En stemningsfuld og let uhyggelig oplevelse for hele familien.

Crime Night – opklar et mordmysterie
Slip din indre true crime-detektiv løs og kast dig over en uopklaret mordsag. Sammen med dit hold skal I gennemgå beviser, afhøringer og spor for at finde frem til sandheden. En intens og underholdende aften for voksne med smag for mysterier.

Kalundborg KREA-messe
Oplev en verden fyldt med kreativitet og unikke håndlavede produkter, når KREA-messen gæster Kalundborg. Her finder du inspiration inden for et væld af genrer og kan møde dygtige udstillere, der deler deres teknikker og passion. En kreativ dag for hele familien.
For hele familien

Lav håndarbejde sammen med andre
Kom og vær med i bibliotekets populære håndarbejdscafé for både erfarne og nybegyndere. Tag dit kreative projekt med eller kig forbi og bliv inspireret. Der er kaffe på kanden og masser af hygge, snak og fællesskab.

Oplev videnskabsnørden Emil
Mød Emil fra YouTube og oplev et underholdende science-show fyldt med overraskende eksperimenter. Børnene får selv lov til at prøve kræfter med seje forsøg sammen med en voksen. En sjov og lærerig oplevelse med garanti for både grin og wow-effekt.

Lys i Mørke
Når mørket falder på, tændes bål og lyskæder til en stemningsfuld aften for hele familien. Gå på opdagelse i nattens natur med aktiviteter som UV-maling, insektlys-lokning og stjernekiggeri. En tryg og magisk introduktion til friluftsliv i mørket.

På Godt og Ondt
En stemningsfuld tegnefilmskoncert med livemusik og sang. Tag med på en musikalsk rejse gennem elskede tegnefilmsuniverser, hvor helte og skurke kæmper, og tonerne fortæller historier om mod, magi og kærlighed. Oplev kendte melodier, dramatiske øjeblikke og en aften fyldt med nostalgi, grin og gåsehud for både børn og voksne.

Fastelavnsfest på Kalundborg Museum
Kom til traditionsrig fastelavnsfest med tøndeslagning, præmier til de bedst udklædte og kåring af kattekonge og kattedronning. Festlighederne begynder med gudstjeneste i Vor Frue Kirke og fortsætter i museets gård. En hyggelig og farverig eftermiddag for hele familien.
Aktiv vinterferie

Billedjagt for børn på Kalundborg Museum
Gå på opdagelse i museets udstillinger og find tingene, der passer til billederne på spillepladen. Når I finder de rigtige genstande, kan I klippe i cirklerne og til sidst hente en lille præmie i museumsbutikken. En hyggelig og aktiv måde for børn fra 4-12 år og deres familier at opleve museet sammen.

Legeland
Røsnæshallen forvandles til et stort lege- og actionland for børn fra 2-13 år. Prøv forhindringsbaner, hoppeborge, Wipeout, rodeotyr og meget mere. En uge fyldt med fart, grin og masser af bevægelse.

Mød LivredderPatruljen
Vær med til leg og livredning, når LivredderPatruljen besøger svømmehallen. Sammen med hallens livreddere viser de, hvordan man redder sig selv og andre i vandet gennem sjove øvelser og udfordringer. Prøv blandt andet redningsudstyr, kast en redningskrans og bliv mere tryg i vandet gennem leg.
Krea

Mal dit eget mesterværk i vinterferien
Gå på opdagelse i museets udstilling med guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye og lad jer inspirere af hans landskaber og lokalmotiver. Herefter kan I selv gå i gang ved værkstedsbordet og male jeres egen version på lærred. En kreativ familieaktivitet, hvor både børn og voksne kan skabe deres eget vinterferieminde.

Vinterferie – T-shirt-tryk
Design din helt egen T-shirt i vinterferien. Brug fantasien og skab et personligt udtryk med farver og tryk. En kreativ workshop for børn over 10 år, hvor du kan sætte dit helt eget præg på garderoben.

Krea workshop: Lav dit eget badge
Tegn og farv dit eget motiv og forvandl det til et flot badge. Sæt det på jakken, tasken eller hvor du har lyst. En hyggelig krea-aktivitet for børn i alle aldre.

Minecraft byggekonkurrence
Elsker du at bygge i Minecraft? Så tag din computer under armen og vær med i vinterferiens byggekonkurrence. Temaet er et storslået slot – om det er et himmelslot, undervandsslot eller noget helt tredje, er op til din fantasi. En hyggelig formiddag med snacks, præmier og masser af kreativt byggeri for 9-15-årige.

Krea workshop: Lav fine snemænd
Lav dine egne snemænd med kugler, piberensere, farver og masser af fantasi. En kreativ vinteraktivitet for børn i alle aldre, hvor der er plads til både leg og fordybelse.

Design dit eget krus
Brug en kreativ formiddag på at designe dit helt personlige krus med farver og motiver. Når designet er færdigt, får du kruset med hjem som en fin og holdbar souvenir fra vinterferien.
